fbpx
Indlæser Begivenheder

Værktøjskursus
19. september - 08:00

Kundesegmentering og målrettet markedsføring.

Få viden og værktøjer – gratis at deltage.

 

Sted: Ellegaardvej 36 Dato: 19. september Tidspunkt: 08:00 - 11:00

Kundesegmentering og målrettet markedsføring

Hvor godt kende du egentlig dine kunder? Har du flere forskellige kundegrupper? Hvordan målretter du markedsføringen?

Få svar på disse og mange andre spørgsmål, når Trine Lindén fra Commocean holder oplæg om kundesegmentering og målrettet markedsføring på Værktøjskurset den 19. september kl. 8-11 på Ellegårdvej 36.

Trine vil bl.a. give dig viden om kundesegmentering og kundekarakteristika. Hør også, hvorfor og hvordan branding af din virksomhed kan påvirke kundernes opfattelse af virksomheden.  Få inspiration til at kommunikere effektfuldt med dine kunder og få en gennemgang af forskellige kommunikationskanaler.

Vel mødt kl. 8.00, hvor vi starter med morgenmad. Det er gratis at deltage.

Trine Lindén har 20 års erfaring fra den danske PR-branche. I 2004 besluttede hun sig for at starte eget bureau, da hun flyttede til Sønderjylland. Lindén Kommunikation fik hurtigt vokseværk og blev et af landsdelens toneangivende bureauer. Men i tiåret for stiftelsen af Lindén Kommunikation valgte Trine at forene kræfterne med Lisbeth Gram og Tanja Have i Commocean.

Trine har gennem årene arbejdet med samtlige discipliner inden for PR og strategisk kommunikation for en lang række virksomheder og brands som f.eks. Lundbeck, Daloon, Danfoss, Fleggaard Koncernen og Lidl samt flere offentlige virksomheder og kommuner. Trine er kendt for at stå bag succesfulde kommunikationsstrategier og kampagner, der for alvor har sat kunderne på landkortet, og hun er en ofte benyttet underviser og foredragsholde inden for public relations, SoMe, branding og krisestyring. Hos Commocean holder Trine styr på PR- og kommunikationsafdelingen.

Trine er oprindeligt uddannet cand. mag. i historie og medievidenskab fra Københavns Universitet. Hun har læst i både USA og Grækenland og siden suppleret sin uddannelse med HA i organisationsteori samt certificeret storytelling.

Telefon: +45 60 20 94 90

HUSK OGSÅ vores andre events

Årets Business Event 2019
05. December - 16:30

Vær med til en festlig fejring af iværksætteri og erhvervslivet i Sønderborg.

Digitaliseringsevent
07. November - 11:00

Oplev spændende oplæg fra Logitrans A/S (Ribe) og BoPil (Sønderborg), som deler erfaringer med digital transformation.