De to største private aktører i Sønderborg-området har besluttet at fortsætte med at yde økonomisk
støtte til arbejdet i Sønderborg Iværksætter Service. Begge har valgt at give 300.000 kroner til
iværksætterindsatsen både i 2018 og 2019.

”Det er utrolig vigtigt for os, at vi har opbakning fra Sønderborg-områdets private erhvervsliv, og det
muliggør, at vi kan fortsætte med at tilbyde en iværksætterindsats på et højt niveau. Vi er derfor særdeles
glade for, at to af områdets største erhvervsaktører har valgt at støtte vores arbejde for en toårig periode”,
siger Vækstrådets direktør Michael Hamann.

Om baggrunden for den fortsatte støtte til Sønderborg Iværksætter Service siger Peter Mads Clausen flg.:
”Som formand for Bitten & Mads Clausens Fond finder jeg det vigtigt at fremme mulighederne for
iværksætteri i Sønderborg. Vækstrådet har siden 2015 haft en selvstændig enhed med netop det fokus, og kan
i dag tælle over 650 iværksættere i Sønderborg. Det er positivt, for innovative og modige iværksættere
skaber udvikling og beskæftigelse i vores område. Det er til gavn for os alle, og dermed helt oplagt for Bitten
& Mads Clausens Fond at støtte”.

Sønderborg Iværksætter Service (SIS) driver sine aktiviteter med udgangspunkt fra iværksættermiljøet på
Ellegårdvej i Sønderborg, der stort set er fuld belagt med iværksættere. Iværksættere, der har adresse andre
steder, får også hjælp ved SIS. Derudover er der konkrete tiltag, hvor SIS indgår i et samarbejdet, som f.eks.
Start-Up Alsion, der er et samarbejdsprojekt mellem SDU, EASV og SIS til at fremme iværksætteri på tværs
af videregående uddannelser.

Yderligere oplysninger: Michael Hamann, direktør, Sønderborg Vækstråd: 20 16 52 02