Hvad er SIS?
Sønderborg Iværksætter Service er en del af Sønderborg Vækstråd, der blev etableret 1. maj 2015.
Som iværksætter eller ny selvstændig virksomhedsejer kan du ikke være verdensmester i alt. Og for at komme videre med din forretningside er det derfor vigtigt hurtigt at kunne få vejledning og hjælp – og det er netop formålet med Sønderborg Iværksætter Service. SIS er stedet, hvor du dagligt kan møde konsulenter, som ofte kan hjælpe dig her og nu eller kan formidle kontakt til netop den professionelle rådgiver, du har brug for at tale med.
SIS samarbejder med en række professionelle rådgivere indenfor jura, markedsføring, regnskab og revision, it, webudvikling m.m. Dette samarbejde kommer iværksættere og nye selvstændige til gavn, idet det gør det muligt at få rådgivning hurtigt og gratis.